Der findes virkelig mange røverhistorier om søvngængeri. Mange skrøner om hvordan og hvorfor mennesker og ikke mindst børn går i søvne. Nu skal jeg fortælle dig nogle sandheder om søvngængeri.
Skrøner om søvngængeri
For det første skal vi lige slå fast, at søvngængeri ikke er udlevelse af drømme. Hvis en person går i søvne, foregår dette i den dybe NREM søvn. Og altså ikke, som mange tror, i drømmesøvnen. Den dybe søvn er svær at vågne fra, hvilket er årsagen til skrønen om, at man ikke må vække folk der går i søvne. Det er ikke sandt, at det er farligt. Men det kan skabe en del forvirring. Ligesom det tager hjernen op til 30 min at komme tilbage til normal funktion, hvis du vækkes i din dybe søvn i sengen om natten.
Hvad laver en søvngænger?
Mange aktiviteter under søvngængeri er “automathandlinger”. Sætte sig op. Gå ud i køkkenet. Tisse. Gå rundt i stuen. Kigge ud af vinduet. Altsammen ting som sidder på “rygraden”. Søvngængeri kan være arveligt. Så har du et barn, der er meget urolig i sin tremmeseng eller måske ligefrem står ud af den om natten uden at være vågen, så kan det være, du kan finde én i den nærmeste familie, der har tendens til det samme. Hvor galt kan det gå? Det er langt de færreste som kommer galt afsted. Der findes ekstreme tilfælde af søvngængeri, hvor voksne personer kan spise, dyrke sex osv. i søvne. I 1987 blev en mand i udlandet sågar kendt uskyldig i mordet på sin svigermor, da handlingen var sket under dyb NREM søvn. En kvinde i Sverige faldt i 1994 angiveligt ned fra 3. sal under søvngængeri. Men det er hyper sjældent at folk kommer galt afsted. Kvinden i sverige overlevede faktisk også.
Hvordan ser en søvngænger ud?
Mange forældre vil opleve, at deres barn går i søvne. Helt op imod 40% af alle børn vil på et eller andet tidspunkt gå i søvne. Langt de fleste vokser fra det inden teenageårene. Men i nogle familier er det altså et tema. Jeg talte engang med en kvinde, hvis mand og 3 halvstore børn allesammen gik omkring om natten i søvne. Hun havde blot vænnet sig til at sove med aktivitet omkring sig. Man anslår at ca 4% af den voksne befolkning går i søvne. Det falder med alderen og der er utroligt få ældre, der går i søvne.
Barnet der går i søvne vil ikke være vågen, har åbne øjne, men kan ikke interagere. Barnet taler måske, men svarer ikke på spørgsmål. Søvngængeri opstår som regel den første halvdel af natten. Det er ganske ufarligt og der behøves ikke yderligere udredning. Sørg blot for at barnet ikke kan komme til skade. Søvngængeri sker i det samme stadie af søvnen som “night terror”. Nogle vil derfor opleve at have udfordringer med dette også. Fordi turene foregår i dyb søvn, vil barnet ikke kunne huske situationen dagen efter.
Kan søvngængeri behandles eller forebygges?
Søvngængeri er som tidligere nævnt ikke farligt. Men det er klart, at det kan være forstyrrende for omverden, hvis et familiemedlem går i søvne. Er man forælder til et barn, der går i søvne, kan det skabe ængstelighed. Nogle af fokuspunkterne, hvis barnet går meget i søvne, er særligt mængden af søvn og fastholdelse af rutiner. For lidt søvn på døgnbasis kan nemlig forværre søvngængeri. Ligeledes ved man, at en fastholdelse af en fast døgnrytme er godt i kampen mod søvngængeri. Faste puttetider og stå-op tider. Og masser af dejlig søvn.
Nogle børn går kun i søvne, når de har feber og nogle kan gøre det i forbindelse med en antibiotikakur eller behandling med allergimedicin. Simpelthen fordi medicinen har søvngængeri som bivirkning. Er du bekymret så tal altid med din læge om problemet.
Følg med på instagramprofilen @modersoevn hvis du vil følge med i søvn i børnefamilien.
